Select Page
Event info
Date:13 Jun
Time:08:30 to 09:30
Venue: Bornholm, Denmark

Mine sundhedsdata – guldgrube eller faldgrube?

Mine sundhedsdata – guldgrube eller faldgrube? 
Medicon Valley Alliance inviterer til debat om sundhedsdata på Folkemødet på Bornholm 2014.
Anvendelsen af dine sundhedsdata til forskning siges at være en guldgrube for samfundet, der kan bidrage til udviklingen af mere effektive lægemidler, bedre behandlingsmetoder og økonomisk vækst. Men hvordan undgår vi, at guldgruben bliver til en faldgrube, der truer privatlivets fred? Jens Christian Hansen, redaktør og erhvervskommentator på Berlingske Business, vil styre os igennem en spændende og relevant debat, hvor repræsentanter fra life science industrien og diverse organisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter, samt politikere vil dele deres syn på, hvordan sundhedsdata kan og bør anvendes.
Debatten er åben for alle og finder sted:
Fredag d. 13. juni 2014 kl. 8:30-9:30 i SundhedsParlamentet i Allinge. 
Vi serverer morgenbrød under debatten.
Debatten modereres af Jens Chr. Hansen, redaktør og erhvervskommentator på Berlingske Business

Debattørerne er:
Birgitte Kofod Olsen, Formand for Rådet for Digital Sikkerhed og direktør i human/rights/advice

Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse og repræsentant i Danske Patienters Forretningsudvalg

Liselott Blixt, Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og sundhedsordfører

Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen

Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet i Region Syddanmark fra Liberal Alliance

Michael Lange, Head Public Affairs Scandinavia, Novartis Healthcare A/S

Mickey Gjerris, medlem af Etisk Råd

Poul Erik Hansen, Afdelingschef i Statens Serum Instituts afdeling for sundhedsanalyser

Søren Bregenholt, Corporate Vice President, R&D External Relations, Novo Nordisk A/S

Søren Friis Larsen, Markedsdirektør i afdelingen for rådgivning & videnservice, Dansk Erhverv

Læs mere i Folkemødets officielle program
Vi håber at se jer til Folkemødet på Bornholm.

Eventet er en del af projektet ”KADABRA – Kartlägning av datakällor och register inom bröstcancerområdet samt barriärer vid användning”, som er finansieret af EU Interreg IVA, Region Skåne og Region Hovedstaden.